Det vidste vi på forhånd og jeg må sige, at jeg ikke er blevet overrasket.
Man skal være over hende hele tiden ellers bliver hun lidt ""rød".
Det opdage vi især efter motorhavariet i 2017, hvor der gik et par år, hvor vi ikke rigtigt fik lavet rustarbejde.
Det råder vi så bod på nu, hvor vi begge har forladt arbejdsmarkedet.
Herunder vil du efterhånden kunne læse lidt om, hvad min erfaring med en stålbåd har været og hvad jeg har oplevet og gjort.
Der vil efterhånden blive lagt relevante billeder op på galleriet.
Beskrivelserne herunder er helt mine egne erfaringer og vurderinger og jeg tager intet ansvar for hvad andre må have oplevet og gjort i samme eller lignende situationer.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig
Da vi overtog båden fra den tidliger ejer, var der anvendt Sigma to-komponent maling til båden. Det er jeg fortsat med og jeg har kun været tilfreds med dette. Som primer anvender jeg SigmaPrimer 280 og som slutmaling anvender jeg SigmaDur 520 i RAL 9010.
Dækket afsluttes med International INTERDECK.
Det skal dog nævnes, at anvendelsen af to-komponent maling kræver, at man tænker sig om. Ét er påføringsmetode, blandingsforhold, dugpunt m.v., noget andet er at forhold som vind, sol, temperatur er også ting, der påvirker malerarbejdet. Jeg synes jeg får det bedste resultat, når det ikke blæser, ikke er direkte sol, og når temperaturen ikke er for høj.
Jeg anvender typisken billig pensel samt en korthåret malerrulle. Denne rulle efterlader ikke overfladen super glat, men så vandsliber jeg efterfølgende. Det giver et for os tilfredsstillende resultat.
Forbehandlingen inden maling er allerførst at fjerne gammel maling og rust. Her anvender jeg nålehammer, stålbørster og groft sandpapir. Når jeg er tilfreds med dette, afsyrer jeg området. Dette har jeg god erfaring med forlænger levetiden på det udførte arbejde. Umiddelbart efter afsyringen bliver det malet med første lag primer. Jeg giver minimum 3 lag primer efterfulgt af 2-3 lag slutmaling. Her er det vigtigt at de intervaller der står i brugsanvisningerne overholdes.
Efterfølgende bliver der "plettet" - malet med slutmalingen, så der langsom men sikkert bliver opbygget flere lag.
Jeg anvender Benarolie udvendig og International Satin Mat indvendig. Benarolien er ikke slidstærk, så den anvendes fx. ikke på trinflader. De får lidt Teaksealer en gang i mellem. Ellers står de rå. Det samme gælder platformen agter.
Benarolien anvendes på masten og på skydedørerne udvendigt.
Benarolien er nem at påføre og jeg synes den står flot, når den tørrer op.
Jeg giver et par lag, hvor Benarolien er fortyndet med Mineralsk Terpentin, da. 25%. Derefter får den 3 lage ufortyndet Benar UVR.
Hvert eller hvert andet år får overfladerne med Benar, så lig en let slibning og så et lag ufortynder Benar Olie.
Satin lakken for 2 lag fortyndet med Fortynder no.1 - derefter 3 lag ufortyndet.
Satin lakken syner jeg også er nem at påføre og den står flot mat, når den tørrer op.
De to rat mv. får TEAKSEALER en gang i mellem.
Vinduerne i en stålbåd er et kapitel for sig selv.
Mine vinduer er med gummilister og med disse gummilister er det lidt nærmest et religionsspørgsmål om samlingen af listen skal vende op eller ned. Jeg monterer dem, så samlingen vender nedad og så låselistens samling vender opad.
Da jeg overtog båden så vinduerne pæne ud, men der gik ikke lang tid før rusten begyndte at slå igennem, så vi startede med en gennemgang af alle vinduerne og begyndte derefter en renovering af dem alle. (Vi er ikke færdige endnu)
Ved en del af vinduerne var stålet gennemtæret, så jeg har skåret ud og svejst nyt stål i. Derefter en fuld malerbehandling, inden vinduer blev monteret igen, nu med helt nye gummilister.
De første vinduer, der blev renoveret i 2007 ser stadig i 2021 super godt ud. Så det virker at gå helt i bund.
Nogle enkelte vinduer er udskiftet til oplukkelige alu-vinduer. Mest for at få noget mere ventilation om sommeren, hvor en stålbåd kan blive rigtig varm.
Når man har en ældre båd, så løber man aldrig tør for projekter.
El-installationen:
Der kommer hurtigt nogle flere instrumenter til og så bliver man nødt til at gå el-installationen igennem for at sikre korrekte tykkelser på ledningerne. Det er et arbejde der hurtigt knopskyder, så nu er jeg ved at planlægge en helt ny opsætning af el-installationen. Jeg er startet ved batterierne og næste projekt er tavlen i kahytten.
Udstødning - lyddæmper:
I 2010 lå vi i Hasle på Bornholm og kunne pludselig konstatere, at der lå lidt vand i motorrummet og at det kom fra lyddæmperen. Jeg fik pillet den ud og kunne konstatere, at en del svejsninger var utætte. Der var heldigvis en reperatør igang på en anden båd og har tog lyddæmperen med til Rønne og fik svejst samlingerne op. Han afleverede den med en bemærkning om af den nok holdt til hjemturen, men at jeg burde få den skiftet. Om efteråret blen den skiftet til den type med gummibælg med RF ender.
Turbo og udstødningsknæ:
I 2012 var vi på vej til Sydfyn, hvor jeg på vejen syntes der lugtede lidt af udstødningsos fra motorrummet, men jeg kunne ikke umiddelbart konstatere, hvor lugten kom fra.
Det fandt jeg ud af, da vi var på vej til Avernakø. Det var samlingen mellem turbo og udstødningsknæ, der var ved at give sig i svejsningen. Jeg sagde til Pia, at vi fortsatte til Faaborg, hvor jeg vidste at der burde være mulighed for reperation. Først fik jeg fat i en reperatør, men da han så at der var et rustfri udstødningsknæ, der var svejst på et stykke støbejern, sprang han fra, da han ikke mente det ville holde. Det var fint nok, at han sagde fra, men hvad skulle jeg så gøre. Han henviste mig så til en lille vikrsomhed der lå et par gader derfra. De lavede kun rustfra, så det kunne være en mulighed. Jeg gik derover og talte med dem. De ville godt gøre et forsøg, men lovede ikke noget. Deres svejser lavede en lille prøvesvejsning og det så rigtig fint ud, så jeg sagde til han, at han godt måtte gå i gang. Det er nu 10 år siden og det holder stadig. Flot arbejde.
Køler og udstødningsmanifold:
I 2015 sejlede vi til Slien. Undervejs konstaterede jeg at der løb lidt kølevand fra overløbet fra køleren. Hm, Hm, ....
Det viste sig at være et utæthed i selve varmeveksleren, så det var søvand, der løb over i ferskvandssystemet. Dette fordi der er større tryk på saltvandssiden end på ferskvandssiden og det er jo smart, for så køler motoren stadig. Jeg tog fat på min motormand som bad mig om det nøjagtige mål på kølerøret. Det var lettere sagt end gjort. Pia fik mig heldigvis stoppet inden jeg fik ødelagt alt for meget, for røret sat godt og grundigt fast. Vi fik nødrepereret, så vi kunne sejle hjem.
Vi besluttede os for en ny udstødningsmanifold/ køler fra Bowman, men det syatem vi havde kunne ikke støbes mere, da formen var kaput. Så vi måtte have en to-delt version, hvor manifolden sad på motoren og køleren sad ved siden af.
Dette blev monteret næste forår og har virket upåklageligt siden.
Som bonus fik vi nu en super køling. Før kunne temperaturen godt snige sig lidt opad, når vi skulle overhale andre og gav den 2000 omdr. Nu sker det intet. Det var en god investering.
Motorhavari: Kan du læse om herunder.
I 2017 gik ferieturen til Bornholm. Den kan du læse om under "Vores ture"
Det var på denne tur, på vejen hjem, at vi fik motorhavari nogle sømil syd-øst for Ystad.´og selv om jeg ikke er meget for at indrømme det, så var det en fejl "40", der var skyld i havariet.
Jeg havde nemlig flyttet oliefilteret med et "oilrelocation kit" og det var dette, der ikke var skruet godt nok på motoren. Det gik løs på hjemturen og så smed motoren den meste af olien og det kan den ikke lide.
Ydermere kunne vi ikke høre alarmen, da vi sad udenfor, og alarmen sad i kahyttet. Det er nu lavet om, så der også sidder en alarm udenfor.
Nå. Vi blev af det svenske SSRS trukket til Ystad. Og det var faktisk en oplevelse af nogle meget kompetente frivillige, der hele vejen igennem vidste, havd der skulle gøres og hele tiden havde fokus på hvorman vi havde det ombord.
Jeg har siden været medlem af DSRS og jeg vil opfordre andre til det samme.
Min kone var mest optaget af, hvordan vi kom hjem og ville hurtigst muligt have bestilt en vognmand, men jeg ville lige undersøge tingene nærmere. Vi fik lukket utætheden og fik hældt ny motorolie på. Motoren kunne godt starte, men den lød ikke godt. En opringning til et par venner, pegede hurtigt på mindst ét leje, der ikke havde det så godt.
Vi havde heldigvis et par år forinden købt en gummibåd med en 15 HK påhængsmotor og jeg havde tidligere lavet et beslag, så påhængsmotoren kunne sidde nede på platformen agter.
Påhængsmotoren fik os så hjem fra Ystad med ca. 3,5 - 4 knob.
Vel hjemme igen. Vi blev modtaget af hjælpere på kaj og bro, der kunne hjælpe os med at lægge til, da manøvreevnen ikke var så god. Og de havde minsanten også lavet aftensmad til os.
Jeg måtte vi tænke over om det var en helt ny motor der skulle til eller jeg skulle få den gamle lavet og renoveret. Min motormand overbeviste mig om, af min motor, ud over den nuværende skade, var en rigtig god motor og at den kunne have mange år i sig endnu. Så jeg gik igang med at planlægge renoveringen.
Mere om dette senere, men skal du igang med en lignende omgang, så kan du kontakte mig, da læringskurven var meget stejl i starten.
Efter renoveringen spinder motoren som en mis og jeg må sige, at jeg nu kender min motor ud og ind.
Copyright © Allan Nielsen - Alle rettigheder forbeholdes